I forbindelse med bogrelease for min bog “Få mod til at tale”, spurgte forlaget mig, om jeg ville holde et oplæg for 80 mennesker i bibliotekets største rum.
Gisp! Jeg mærkede sommerfuglene flakse i min mave. Jeg tænkte straks: Tænk hvis jeg flopper totalt? Men jeg kunne jo ikke sige: “Det tør jeg ikke”. For så havde jeg dementeret titlen på min bog: “Få mod til at tale”. “Hvis jeg ikke engang selv kan tale uden at bliver hylet helt ud af den af nervøsitet, så er det at tale i en forsamling åbenbart ikke noget, man kan få mod til”.
Så jeg sagde, “ja” og aftalte en tid med forlaget.
Bagefter tænkte jeg det, jeg kalder “helbredende tanker”: Hvordan kan man også tænke om det her? Hvad godt kan der komme ud af det?
Jeg fandt en masse støttende tanker:
Folk plejer at synes, at det er spændende, når jeg fortæller om mine kurser.
Jeg har brugt lang tid på bogen, så det er jo kun godt, hvis der er mange, der interesserer sig for den – jo flere jo bedre faktisk.
Det er godt, at budskabet kommer ud.
Måske kan det øge salget af bogen, og flere kan få glæde af mine kurser.
Jeg fik det meget bedre i min mave ved disse tanker. Jeg begyndte faktisk at glæde mig til arrangementet og til at møde mine potentielle læsere.
På mine kurser, der handler om at få mod til at tale og dæmpe angst og nervøsitet, arbejder jeg meget med vores tanker, hvordan de genereres, og hvordan vi kan påvirke vores tanker.