FAQ
Værd at vide om taleangst
Hvad er taleangst?
Langt de fleste mennesker mærker nervøsitet eller sommerfugle i maven, når de skal holde oplæg eller taler. Det gælder også trænede talere som politikere og foredragsholdere. Det er altså helt almindeligt.
Men nogle mennesker får det så dårligt, at de gør alt, hvad de kan for ikke at bringe sig i situationer, hvor de skal tale til grupper eller forsamlinger. Udsigten at til at skulle holde oplæg eller tale giver dem symptomer som galoperende hjerte, åndenød, dårlig mave og katastrofetanker.
Nogle mennesker føler sig så lammede, at de vælger at blive hjemme, eller de finder på alle mulige krumspring for at undgå at holde oplæg til selv små grupper af kollegaer. Og det kan få betydning for uddannelse, job, karriere og familierelationer.
Og så må man betegne det som egentlig taleangst, taleskræk, talefobi eller præstationsangst.
Hvordan føles det at have taleangst?
Jeg har samlet en liste med de symptomer, som mine kursister fortæller om. Det er vigtigt at understrege, at ikke alle har alle symptomer, men hvis du har angst for at tale i en forsamling, vil der givetvis være nogle af symptomerne, du kan nikke genkendende til.
Det kan du mærke i kroppen:
- Dit hjerte banker hårdt og hurtigt.
- Du oplever smerter i eller trykken for brystet.
- Du sveder.
- Du mærker varme i kinderne og på halsen.
- Du oplever, at ben og hænder ryster.
- Du bliver tør i munden.
- Du får ondt i maven og måske diarré.
- Du får hovedpine.
- Du føler dig svimmel.
- Du trækker vejret meget hurtigt (hyperventilerer) eller får åndenød.
- Du oplever, at halsen snører sig sammen og får en kvælningsfornemmelse.
- Det prikker og stikker i hænder eller fødder.
- Du har vandladnings- eller afføringstrang – eller frygter at få det.
Tanker, der kan fare gennem hovedet:
- ’Bare jeg ikke bliver tomatrød i hovedet’
- ’Tænk hvis jeg går i stå og glemmer, hvad jeg skal sige?’
- ‘Jeg er så nervøs, at jeg er helt ved siden af mig selv.’
- ’Bare jeg ikke mister kontrollen over mig selv’
- ‘Jeg er bange for, at der hverken bliver hoved eller hale i det, jeg siger.’
- ‘Tænk hvis jeg pludselig skal på toilettet.’
- ‘Bare der ikke er nogen, der afbryder mig, så jeg ikke kan gennemføre mit oplæg.’
- ‘Jeg bliver garanteret hylet ud af den, hvis nogen pludselig stiller mig et spørgsmål.’
- ‘Jeg er bange for, at jeg kvajer mig, så de andre på holdet tænker, at jeg aldrig skulle være kommet ind på studiet.’
- ‘Bare jeg ikke besvimer midt i det hele!’
- ‘Hvis min chef opdager, at jeg har det her problem, bliver jeg nok fyret.’
- ‘Jeg får ikke lov til at blive i mit lederjob, hvis de finder ud af, at jeg har det så dårligt med at holde oplæg.’
- ‘Min karriere vil være slut, når jeg lige om lidt falder igennem som oplægsholder.’
- ‘Jeg kan ikke få et lederjob, hvis jeg ikke tør være mødeleder.’
- ‘Jeg er så bange for at gå til eksamen. Jeg er bange for at gå i sort. Og så dumper jeg.’
Det er fælles for alle disse ubehagelige tanker, at de kredser om det absolut værst tænkelige. Derfor kaldes de også for katastrofetanker.
Er taleangst en sygdom?
Taleangst er et problem, der alene viser sig i helt bestemte situationer. Derved adskiller taleangst og andre situationsbestemte fobier som f.eks. højdeskræk sig fra sygdomme som f.eks. lungebetændelse, som man har uanset, om det regner eller sner, indtil sygdommen er slået ned.
En skanning eller en vævsprøve kan fastslå, om en person har lungebetændelse. Og dermed kan man også entydigt afgøre, om det er lungebetændelse eller lungekræft, der er skyld i patientens symptomer som hoste, feber og brystsmerter.
Men der er ingen, der har påvist en sygdom bag taleangsten. Symptomerne – at man oplever angstsymptomer og undgåelsesadfærd, når man skal tale eller holde oplæg – er selve problemet.
I USA bruger psykologer og psykiatere en diagnosemanual, DSM-5, der omtaler angst for at tale eller optræde offentligt under diagnosen social angst – på engelsk: ‘Social Anxiety Disorder’ (side 230 i den senest reviderede udgave fra 2022). I første udgaven af DSM 5 fra 2013 brugte man også udtrykket social fobi om social angst (side 202).
Læs: Er taleskræk en social fobi?
I Danmark bruger vi endnu ICD-10, der er udarbejdet af WHO. Her omtales taleangst ikke specifikt. Hverken i forbindelse med social fobi eller i forbindelse med specifikke isolerede fobier, som f.eks. flyskræk eller angst for bestemte dyr.
Imidlertid er Sundhedsdatastyrelsen ved at indfase det nye diagnoseværktøj ICD-11 fra WHO. Og her omtales frygt for at holde tale for andre eksplicit under social angst – Social Anxiety Disorder – i afsnit 6B04.
Under alle omstændigheder er det de færreste mennesker, der døjer med taleangst, der får stillet en egentlig diagnose. Og hvad skulle du også bruge den til? Hvis du lider af stærk taleangst, så ved du det godt, uden at du får stillet en diagnose af en fagperson.
Jerry Seinfeld
Hvor mange mennesker lider af taleangst?
Frygten for at tage ordet er et udbredt problem, der forhindrer mange i at deltage fuldt ud i det sociale og faglige liv – både i skolen, på studiet, på arbejdspladsen og i private sammenhænge.
En nyere, dansk undersøgelse viser, at op mod 45 procent af danskerne er nervøse for at tale foran andre mennesker. 28 procent svarer, at de er så bange for at dumme sig, at det afholder dem fra at tale i større forsamlinger. Knapt 31 procent er bange for at tale for familie og venner ved store begivenheder, og 20 procent er nervøse for at skulle tale foran en gruppe kolleger.
Undersøgelsen er baseret på interview med 1.019 repræsentativt udvalgte personer i alderen 18-74 år og er lavet i 2011 af analyseinstituttet YouGov for avisen 24timer fra JP/Politiken.
Amerikanske tal peger på, at frygten for at tale i en forsamling langt overgår frygten for f.eks. at dø. Komikeren Jerry Seinfeld har taget disse tal under humoristisk behandling og underholder med, at ’ved en begravelse vil gennemsnitsamerikaneren altså hellere ligge nede i kisten end stå ved siden af og holde mindetalen for den afdøde’.
Seinfeld henviser til en undersøgelse fra 1973 over de 10 ting, amerikanerne frygter mest. Her var 40 procent mest bange for at sige noget foran andre, mens kun 18 procent var bange for dø: “What Are Americans Afraid Of”, The Bruskin Report (juli 1973).
En canadisk undersøgelse af 499 tilfældigt udvalgte indbyggere i Winnipeg, Manitoba, viste, at 1/3 af svarpersonerne led af umådelig stor angst, når de talte til en større forsamling.
Frygten gik på at komme til at gøre eller sige noget pinligt (64 procent), at gå i sort (74 %), ikke at være i stand til at gennemføre talen (63 procent), at komme til at sige noget skørt, eller noget der ikke giver mening (59 procent), at ryste eller vise andre tegn på nervøsitet (80 procent). 10 procent rapporterede, at deres frygt for at tale i en forsamling har haft afgørende negativ indflydelse på deres arbejde. 8 procent rapporterede, at problemet har været en stor plage for dem. 4 svarede, at det havde påvirket deres uddannelse.
Forskerne bag undersøgelsen konkluderer, at angst for at tale i en forsamling er noget, der på afgørende måde forstyrrer eller ligefrem skader de berørte menneskers liv.
Hvorfor får nogle mennesker angst for at tale?
Du har sikkert spurgt dig selv mange gange, hvorfor netop du har fået taleskræk. Er der sket noget i min barndom, som har gjort, at det er blevet et problem for mig at tage ordet?
Der er ikke noget entydigt svar, men her er nogle af de ting, der går igen hos mennesker, der kæmper med taleskræk.
Først vil jeg dog understrege, at det faktisk ikke har den store betydning for udsigten til at gøre noget ved din taleskræk, hvad der ligger forud. Der er god hjælp at hente for alle – uanset hvad baggrunden for problemet er.
Høje krav til sig selv
Har du taleangst, er der stor sandsynlighed for, at du stiller meget store krav til dig selv. Det er et fællestræk for langt de fleste af dem, jeg har mødt, at de er dygtige, samvittighedsfulde, pligtopfyldende og ambitiøse. De får derfor ofte sat overliggeren så højt, at de har svært ved at leve op til deres egne forventninger.
Høj selvkritik
Mange med taleangst er meget hårde i bedømmelsen af sig selv. Har du været udsat for voldsom kritik som barn, kan du som voksen blive en ekstra brutal dommer over dig selv. Men også børn af støttende forældre kan blive meget selvkritiske.
Ubehagelige minder
En del med taleskræk – men langt fra alle – har som børn eller unge haft en eller flere dårlige oplevelser ved at være midtpunkt for alles opmærksomhed. Det kan være, at en lærer i folkeskolen har ydmyget dem foran hele klassen ved at grine ad noget, de har sagt eller gjort. Eller en universitetslærer, der har udstillet dem som uvidende under en fremlæggelse. Det er kun dårlige lærere og undervisere, der gør sådan, men desværre sker det – og ofte med vidtrækkende konsekvenser for den, det går ud over. Et barn eller en ung, der bliver ydmyget foran andre, tænker ikke: ’Sikke en dum og upædagogisk lærer.’ De føler sig flove og skamfulde og kan bære skammen med sig i mange år derefter.
Mobning
Mange, der som børn er blevet systematisk drillet eller mobbet, får som voksne problemer med at stå frem og tage ordet. Det er meget forståeligt, at det kan være svært at turde have tillid til en gruppe, man skal tale til, når man har oplevet, at ens tillid er blevet svigtet. Men også mennesker, der aldrig er blevet mobbet som børn, kan frygte andre menneskers kritiske vurdering.
Langvarigt eller nyopstået
For nogle har taleangsten været et problem, så længe de kan huske tilbage. Det kan være begyndt som almindelig generthed, der har udviklet sig til en egentlig frygt for at tale foran kammerater, medarbejdere eller kolleger. Hos andre er angsten kommet snigende, da de blev voksne og begyndte at arbejde.
Stress
Jeg møder også mennesker, der aldrig tidligere har været bange for at tale for andre, som pludselig bliver ramt af taleangst. Det sker ofte i forbindelse med stress.
Kan taleangst behandles?
Det korte svar er ja.
Taleangst er ikke en kronisk sygdom. Der er flere virksomme behandlingsmuligheder.
Jeg fokuserer i mit arbejde på at hjælpe mennesker med taleskræk gennem afholdelse af talerkurser tre gange om året.
Alle deltagere, der har gennemført det talerkursus, som jeg udbyder, får det markant bedre med at tale i grupper og forsamlinger. Det viser de effektmålinger, som jeg gennemfører som fast procedure. De fleste vil stadig mærke sommerfugle i maven, men det er jo helt almindeligt – også for trænede foredragsholdere.
I min bog ‘Få mod til at tale’ anviser jeg metoder og procedurer til selvhjælp. Jeg har af gode grunde ikke systematisk viden om effekten af selvhjælp.
Medicinsk behandling (betablokkere) kan dæmpe de fysiske symptomer på angst (især rysten på hænderne og hjertebanken). Det kan bruges, hvis det er meget sjældent, at man har brug for at tale i en forsamling. Men en del får ubehagelige bivirkninger, og andre kommer hos mig, fordi de finder det uholdbart at skulle tage betablokkere hver gang, de skal “optræde”, hvis det f.eks. er en del af deres arbejde.
Hvordan behandler man taleangst?
Der tilbydes forskellige behandlinger og strategier til bekæmpelse af taleangst.
For eksempel tilbyder retorikere, skuespillere og kommunikationsrådgivere tips og trick og træning.
Du kan også finde tilbud om individuelt terapi. Især anbefales kognitiv terapi. Jeg får en del henvendelser fra mennesker, der har prøvet individuel terapi, men som finder, at der mangler noget: nemlig det at træne foran en gruppe ligesindede.
Der er nogle, der anbefaler medicin, der kan dæmpe symptomerne på nervøsitet.
Her på det seneste eksperimenteres også med virtual reality til træning. Det er helt almindeligt at være nervøs, når man skal tale eller holde oplæg for både mindre grupper og større forsamlinger. Selv professionelle talere kan få sommerfugle i maven.
Hvis man har mange sommerfugle i maven og har en relativt mild form for taleangst kan man måske få gavn af tips og tricks som for eksempel at øve sit oplæg højt foran spejlet flere gange inden man skal på.
I min bog ‘Mod til at tale’ har jeg samlet og kvalificeret en del tips og tricks, som man selv kan eksperimentere med.
Som psykolog har jeg videreuddannet mig i kognitiv terapi, der der ud over at have fokus på at bryde negative tankemønstre også arbejder med det, man kalder eksponering, hvor man i sikre og trygge rammer øver sig på at klare mere og mere af det, man frygter. Der er forskningsmæssig evidens for en god effekt af disse terapier på en lang række lidelser og fobier herunder også taleangst.
Talerkurset, som jeg tilbyder, bygger på mine mangeårige erfaringer med kognitiv terapi og eksponeringsterapi. Kurset er bygget op som en oplevelsesorienteret undervisning og ikke en egentlig terapi. Men min erfaring er, at kurset har terapeutisk effekt.
For nogle få mennesker kan det i en afgrænset periode opleves nyttigt at kombinere arbejdet med taleangsten med betablokkere, der normalt bruges mod forhøjet blodtryk. Betablokkere har effekt på den fysiske del af angsten. En del mennesker oplever dog også bivirkninger ved medicinen. Medicin udskrives af praktiserende læge eller en psykiater.
Du kan læse mere om betablokkere på sundhed.dk.
Hvornår skal man søge professionel hjælp?
Hvis din taleskræk står i vejen for din karriere, skader dine releationer til andre mennesker eller forhindrer dig i at fri til din kæreste, og når gode råd ikke hjælper, så skal du vide, at det er muligt at få virksom og effektiv hjælp til at reducere din angst.
Langt de fleste mennesker mærker nervøsitet, når de skal holde oplæg eller taler.
Selv erfarne politikere, journalister, forfattere og foredragsholdere fortæller, at de kan have sommerfugle i maven, når de skal tale til mange mennesker. Det er altså helt almindeligt.
Men nogle mennesker (også blandt ovennævnte) får det så dårligt, at de gør, hvad de kan for at undgå situationer, hvor de skal tale til mange mennesker.
Nogle mennesker føler sig så lammede af nervøsitet, at de vælger blive hjemme eller finde på alle mulige krumspring for at undgå at holde oplæg i selv små grupper af kollegaer.
Og det kan jo få betydning for både uddannelse, job, karriere og familierelationer.
Man dør ikke af taleskræk, men lidelsen kan invalidere dit liv og skade din velfærd.
Hvad er fordelene ved gruppebehandling fremfor individuel terapi?
Som psykolog har jeg videreuddannet mig i kognitiv terapi (også kaldet kognitiv adfærdsterapi), der har fokus på at bryde negative tankemønstre kombineret med eksponeringsterapi, hvor man i sikre og trygge rammer øver sig på gradvist og kontrolleret at klare mere og mere af det, man frygter.
Taleangst handler om problemer med at tale til forsamlinger og grupper. Så selvom det kan lyde lidt selvmodsigende, at man skal lære at beherske sin skræk for at tale i en gruppe netop i en gruppe, så er idéen, at man ved at blive udsat for det, man er bange for, i små kontrollerede doser sammen med andre med samme problem, kan lægge en gevaldig dæmper på angsten.
Jeg har fået en del klienter, der først har prøvet individuel terapi mod taleangst. Og de har oplevet, at det at prøve sig selv af foran kun ét menneske – terapeuten – ikke var nok. Og når de har prøvet sig selv af i virkelige situationer, så har effekten været ringe. Jeg har også haft klienter, der har prøvet hypnose. De har oplevet en effekt i begyndelsen, hvorefter effekten klingede af.
Der er langt større sikkerhed for effekt af et gruppetilbud, hvor det er min erfaring, at deltagerne har enorm stor glæde af at dele deres erfaringer med andre, der slås med de samme problemer, og hvor de kan øve sig i at tale foran en “rigtig gruppe”. I den gruppeanalytiske tradition er der erfaring for, at 8 er det optimale tal for en gruppestørrelse.
Hvad er det rigtige ord for taleangst – taleskræk – glossofobi?
I Danmark bruger vi mange forskellige termer for den lidelse, som jeg oftest betegner som taleangst eller taleskræk.
Nogle foretrækker at bruge betegnelsen ‘talefobi’.
Fobier er lidelser, hvor angsten opstår i bestemte situationer, uden at der er en reel fare. Det kan f.eks. handle om angst for sommerfugle, åbne pladser eller for lukkede rum. Og for nogle handler det altså om en angst, der kun opstår, når man skal tale i små eller store grupper.
Andre foretrækker, at tale om præstationsangst eller sceneskræk.
På engelsk bruges udtrykket ‘fear of public speaking’, og når det skal lyde videnskabeligt bruges betegnelsen ‘glossofobi’, der er sammensat af det græske ord for ‘tunge’ og ‘fobi’.
Men uanset hvad du kalder din angst, skal du vide, at du har mulighed for at få hjælp til at kvitte din taleangst. Når du befinder dig her på denne side, så har du allerede taget det første skridt til gøre noget ved problemet – for dig selv eller for en nærtstående.
Er taleangst en social fobi?
Taleangst eller taleskræk er ikke det samme som social fobi. Mange mennesker med taleskræk har ikke i al almindelighed problemer med at begå sig blandt andre mennesker. De har det kun svært i bestemte faglige eller private sammenhænge, hvor de tænker, at de skal leve op til særligt høje krav og forventninger. Ofte er deres egne krav og forventninger til sig selv langt højere end omgivelsernes. Og ofte er de langt mere kritiske over for sig selv end andre er. Men ellers lever de et i øvrigt udmærket liv.
For andre hænger taleskrækken sammen med en generel angst for at være blandt andre mennesker. Det kaldes for social fobi. Har du social fobi, er du voldsomt bange for at være sammen med andre, uanset om du skal holde tale eller ej. Du frygter, at andre vil se kritisk på dig og vurdere dig negativt, eller at du kommer til at opføre dig pinligt ved f.eks. at spilde rødvin ned ad en anden eller ryste synligt på hænderne, når I sidder og spiser. Derfor vil du ofte være fristet til blive hjemme og finde en god undskyldning for at melde afbud. Og melder man ofte afbud, bliver man isoleret og ensom. Det kan føre til en overbevisning om, at du ikke er god nok. Og den manglende træning i at omgås andre kan skabe en endnu stærkere angst for at komme ud blandt andre.
Social fobi er altså et mere omfattende og gennemgribende problem end angsten for at tale i en forsamling.
Men selv om du eventuelt har social fobi, er det stadig relevant for dig at arbejde med denne ene afgrænsede problemstilling: din angst for at tale i grupper.
Jeg har set mange med social fobi gøre store fremskridt – ikke bare med at turde tale til kolleger, men også med at snakke med venner og familie. Det kan smitte positivt af på andre områder af den sociale fobi at få styr på taleskrækken, da det bringer dig ind i en udvikling, hvor du gradvist begynder at føle dig bedre tilpas sammen med andre og får større selvtillid.