Go to Top

Ledelsescoaching og ledelsesudvikling

Erhvervspsykologisk tilbud

Ledelsescoaching og ledelsesudvikling

Det kan være koldt på toppen – og ensomt.

Der er ting, man har lyst til eller behov for at drøfte. Men i firmaet skal det holdes hemmeligt, indtil videre.

Jeg arbejder under tavshedspligt og har indsigt i de vanskeligheder, der kan opstå på chefgangene. I min konsultation kan du derfor trygt vende de ting, du har brug for sparring til. Jeg kan hjælpe dig med at få et afklaret forhold til det, der sker og ruste dig til, hvordan du kan forholde dig i den nye situation.

Få nye perspektiver på forandringer

Det er langt fra altid, at man har indflydelse på de strukturelle ændringer, der sker i ens virksomhed, selvom man sidder “i toppen”. Jeg er både neutral og udenforstående og kan derfor hjælpe dig til at få det anderledes med det, der sker. Et afklaret forhold eller et nyt perspektiv på det, der sker, kan hjælpe dig af med den følelse af ubehag eller stress, der kan opstå, når man oplever at blive sat udenfor indflydelse på sin arbejdssituation. Måske kan du fra et nyt og mere nøgternt ståsted alligevel få indflydelse på elementer i det nye, der skal ske.

Den vanskelige samtale og den alvorlige besked

“Klynkere” og “brokkere” og “dovne” medarbejdere kan ofte have en meget negativ indflydelse på arbejdsklimaet. Få hjælp til den vanskelige samtale med disse mennesker.

Alkoholikere og andre misbrugere. Få hjælp til den vanskelige samtale med disse medarbejder. Måske synes du, at du selv drikker for meget. Få hjælp til at klarlægge, hvad der hindrer dig i at få gjort noget ved det med en motiverende samtale.

Stress

Stress kan ramme både ledere og medarbejdere. Få hjælp til at håndtere stress. Har firmaet en stresspolitik?

Er du selv stresset? Er nogle af dine medarbejdere stressede? Har firmaet en stresspolitik? Få hjælp til, hvordan du kan håndtere din egen henholdsvis medarbejderes stress.

Mobning

Mobning er et stort problem på mange arbejdspladser. Mit yndlingscitat er: “Der er røvhuller alle vegne” (Trine Dyrholm i tv-serien TAXA). Der findes medarbejdere, der er både egoistiske, intrigante, ubehagelige, ubehøvlede, uopdragne og måske direkte ondsindede. Det er mennesker, der kan have både stressreaktioner og sygemeldinger på samvittigheden. I bedste fald går der bare en masse tid med snak for at få læsset af (blive afgiftet), når man har været udsat for disse medarbejderes ubehageligheder. Hvad værre er: Det kan koste arbejdspladsen dyrt i form af, at pæne, høflige, ansvarsbevidste, erfarne, pligtopfyldende og produktive medarbejdere, flygter på stribe for at komme væk fra et giftigt arbejdsmiljø. Erfaring og rutiner går tabt. Det går tid, inden man får fuld valuta for pengene, når man ansætter nye medarbejdere. Jeg er inspireret af den amerikanske forsker ved Stanford University, Robert I. Sutton, der har skrevet bogen “Nul røvhuller reglen”. Han spørger “er de det værd, disse røvhuller?”. Han opfordrer til, at man skiller sig af med røvhullerne, omvender dem eller i det mindste begrænser deres skadevirkninger.

Få medarbejderne med

Ledelsen har været på udviklingsseminar. De har været igennem en lang proces og har fundet på nye arbejdsgange og nye tiltag. Og så kommer dagen, hvor det nye formidles til medarbejderne på et informationsmøde en eftermiddag. Bang. Ingen lang proces, ingen tid til at indstille sig på det nye, der skal ske. Nu skal der sadles om, og det kan kun gå for langsomt. Få hjælp til at tilrettelægge en proces, så du engagerer og involverer medarbejderne i udmøntningen af nye strategier.